Få mere valgfrihed i din garderobe: Sy dit eget tøj!
Share
Drømmer du om en grøn quiltet velour bomberjakke, en let skjortekjole eller en slørlet nederdel i dit foretrukne mønster og farve? Hvad med at forsøge dig med lidt hyggelige projekter her til efteråret – og prøv dig frem med dine evner som en vaskeægte kreatør.
Inspiration til dig
Hvis du er nybegynder, kan du starte lidt let ud. Prøv et enkelt mønster – og tag en dygtig veninde, mor eller bedsteforælder med på råd – så du har det helt rigtige værktøj, når du skal i gang med dit projekt. Alt efter hvilken beklædningsgenstand, du ønsker at begive dig ud i, så undersøg hvilken slags stof denne beklædningsgenstand skal bruge til at opretholde blandt andet form eller varme.
Kig på online modemagasiner eller blogs, og få inspiration til sæsonens farvesammensætninger, snit og trends. Du kan købe et mønster til en kjole, jakke eller skjorter i stofbutikker. Har du en kjole, du gerne vil sy efter, kan du sprætte syningerne op og tegne efter det.
Et socialt medie som Pinterest tilbyder mange forskellige guides til at kreere eget tøj. Brug dem evt. som inspirationskilde, når du begynder at lave din research.
Stof kan godt være dyrt, men du kan spare lidt ved at købe i metervarer. Vær altid på den sikre side, når du køber stof. Det ville være trist, hvis du lige pludselig står og mangler et par centimeter. Reststoffet kan du bruge til at lave dine egne elastikker og head bands.
Mist ikke modet med det samme. Det kan godt være lidt svært. Som alt andet kræver det masser af øvelse at blive dygtig. Start lidt let ud, og når du mestrer dine teknikker – kan du forsætte til et sværere niveau. Når du er blevet rigtig dygtig, kan du nyde frugten af din kreativitet og dit hårde arbejde. Rigtig god fornøjelse.