Type to search

Fem gode råd til iværksætteren

Tips og tricks

Fem gode råd til iværksætteren

Share

Her er en liste over fem vigtige ting (i tilfældig rækkefølge) at have in mente, når man starter et firma op

 

Er din/jeres idé god nok?

Det er uhyre vigtigt, at man bliver sikker på, at ens idé er holdbar. Man kan hurtigt komme til at synes, at der er noget, man ikke kan undvære i hverdagen – især hvis man tænker, at man kommer til at tjene en masse penge på den løsning, man netop har udtænkt. Derfor skal man snakke med en masse andre og høre dem om, hvorvidt det egentlig er en god idé.

 

Søg hjælp

At søge hjælp betyder ikke kun, at man skal finde rådgivning. Det betyder også, at man skal overveje, om det kunne være en god idé at finde en samarbejdspartner, der skal følge dig igennem iværksætteriet. Måske arbejder man godt alene, men det kan også være rart at være flere om at bære læsset.

 

Vær sikker på økonomien

Det er fuldstændig elementært, at man har kapital nok til at få det hele op at stå. Penge skal der til, hvad enten de kommer fra familiemedlemmer, der gerne vil investere fra start af, fordi de tror på det, eller man skal ned i banken og holde en salgstale. Vær grundig inden du beslutter dig for et lån.

 

Bevar roen og troen

Selvom det er nyt og vildt, er det vigtigt, at man bliver ved med at holde fast i de tanker, der fik en til at starte sin virksomhed op i første omgang. Selvom man bliver slået af kursen af den ene eller den anden grund, er det vigtigt, at man ikke mister håbet, og at man kommer stærkt tilbage, hvis man vil have succes.

 

Arbejd for det

Det er for de fleste sindssygt hårdt at starte en virksomhed op – især, hvis det er for første gang. Vid dette på forhånd og knokl så på! Læser man om nogle af de største gutter i Silicon Valley, finder man ud af, at de nærmest ikke sov i deres tidlige iværksætterår. De spiste og sov, hvor de arbejdede. Kæmp for det.

 

 

Previous Article
Next Article

Next Up