Type to search

Hvad er art money?

Diverse

Hvad er art money?

Share

Helt grundlæggende er art money en valuta. Idéen er, at man som kunstner laver disse penge i form af et kunstværk på 12x18cm, der har en værdi af 200 danske kroner. Man kan så købe sig nogle art money, der kan bruges som betalingsmiddel hos adskillige virksomheder. Mange er også samlere af art money og får på den måde unik og relativ billig kunst op at hænge.

 

En gammel idé

Hele konceptet er sådan set ikke helt nyt. Historisk set har mennesker altid byttet kunst for varer og ydelser. Kunst er noget langt de fleste kan finde værdi i, så hvorfor ikke gøre det nemmere at værdisætte ved at have én fast pris for al art money, der er i omløb? Det gør det også langt mere overskueligt at anskaffe sig noget kunst, samt at udskifte det kunst man allerede har hængende, da man bare bytter lige over med andres art money.

 

Man løber ingen risiko

Hvis man som butik vælger at modtage sin betaling, eller en procentdel af sin betaling, i art money, løber man egentlig ikke nogen risiko. Man kan nemt sælge sine art money videre ved hjælp af sin art money-profil, man får oprettet. Det foregår over PayPal.

Producenterne af art money sælger det ikke videre dyrere. Man har ret til, som butik at vælge ikke at tage imod art money, man ikke synes om. Det er jo trods alt kunst, og der vil alt ikke altid falde i ens smag.

En stor fordel ved at tage imod art money som betaling er, at man åbner sig op til en relativt stor kundegruppe. De, der er tilhængere af art money-projektet vil naturligvis være mere tilbøjelige til at handle i netop din butik eller bo på netop dit hotel. Selv hvis ikke man kender til art money, vil mange opfatte det som en fed idé, og det vil skabe respekt, at man ikke for alt i verden bare vil have kolde kontanter.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *