Type to search

Tips til dig, der skal renovere

Privatøkonomi

Tips til dig, der skal renovere

Share

En renovering af din bolig er en investering, der er givet godt ud i den lange ende. Boligen fornyes og forbedres, hvilket kan give en værdistigning. Derudover giver renoveringer typisk også mere plads. Dog er det ikke altid let at renovere. Det er vigtigt at tænke projektet rigtig godt igennem. Hele boligens karakter kan ændres, og boligens oprindelige stil skal derfor passe til renoveringen. Står du over for en renovering, får du her nogle tips.

Få hjælp og rådgivning af professionelle

Selvom det at få hjælp og rådgivning koster penge, er det penge, der som regel er yderst godt givet ud. Du kan med fordel investere i en arkitekt, som kan give dig idéer og inspiration til løsninger, du ikke selv havde tænkt på. Arkitekter er ligeledes dygtige til at give indblik i omfang og udfordringer i byggeprojektets tidlige stadier. Det anbefales også at få hjælp hos en byggesagkyndig. Her vil du få rådgivning til budget, aftaler med håndværkere, styring og kontrol af projektet. Du kan bl.a. få totalentreprise i Aarhus, når det gælder din renovering.

Vær realistisk i forhold til dine egne evner

Det kan være fristende at spare penge på renoveringsprojektet ved blot at udføre en del af arbejdet selv. Dog er det vigtigt, at du er realistisk i forhold til dine egne evner. Det nytter ikke noget at udføre et stykke arbejde, der alligevel skal laves om efter kort tid. Derudover skal du også undersøge, hvorvidt du overhovedet må udføre arbejdet i forbindelse med kloak-, vvs- og elarbejde. I mange tilfælde skal der en autoriseret håndværker til ifølge lovgivningen.