Det er ikke til at komme udenom, at du skal vaske dine trægulve i ny og næ. Det er dog ikke helt så lige til, da der er en del ting, der skal tages højde for. Fx er der forskel på om det er behandlet eller ej. Det er nemlig en del nemmere at vedligeholde et behandlet trægulv, hvorfor mange også vælger denne gulvtype.
Klud og universalrengøring er nok til lakeret gulv
Hvis du har et lakeret gulv, så er det relativt nemt at holde rent. Det skal blot vaskes med varmt vand, der er blandt med universalrengøring. Det er et middel, der indeholder stoffer, der fjerner fedt og opløser pletter. Derfor er det også et valg til et trægulv, der er lakeret, da lakeringen giver træet en beskyttende overflade.
Brug sæbespåner til ubehandlede gulve
Der skal ikke være nogen tvivl om, at et ubehandlet trægulv er smukt. Men det bliver det dog kun ved med at være, hvis du sørger for at pleje og vedligeholde det. Hvis du har et ubehandlet trægulv, så har du sikkert observeret, at det hurtigt ser nusset eller beskidt ud. Derfor er det også vigtigt, at du rengør det jævnligt.
Et ubehandlet og råt trægulv har en tendens til at suge skidt til sig. Derfor kan det ende med næsten at se en kende gråligt ud. Et velplejet gulv er en del nemmere at holde flot og rent, end et gulv, som ikke bliver passet på. Derfor er det også vigtigt at du vasker det regelmæssigt med enten brun sæbe eller med sæbespåner.
Husk at vaske gulvet i samme retning som årene
Når du skal vaske dit gulv, så er det vigtigt at huske, at du skal vaske det i samme retning, som træets årer ligger. Det er især noget, der er vigtigt, hvis du har et råt eller ubehandlet trægulv. På en sådan type af gulv vil de typisk løbe langs med gulvplanken. Derfor er det noget, der altid skal ligge i baghovedet på dig.
Hvis du vasker på tværs af årerne, så er det ikke lige så nemt at få løsnet skidtet. Ikke nok med det, så er der også en vis risiko for, at der sætter sig sæberester i gulvet. Hvad det betyder er, at du får et bedre resultat, hvis du husker at vaske langs årenes retning. Samtidig undgå du også, at der efterlades rester af sæbe.
Tjek først om gulvet er tørt eller fedtet
Før du går i gang med at rengøre dit trægulv, så skal du vurdere om det er tørt eller fedtet. Er det tørt, så er det bedst at vaske med sæbespåner. De skal først opløses grundigt i varmt vand. Hvis det bliver for snavset, så skal du huske at skifte det ud. Det er også meget vigtigt, at du ikke går på gulvet, før det er helt tørt.
Hvis dit gulv er fedt, så skal du vaske det med universalrengøring, som hældes i varmt vand. Her er det vigtigt, at du følger doseringsvejledningen. Universalrengøring trækker fedtet af gulvet, men hvis det bliver vasket konsekvent med universalrengøring, så kan du fjerne den beskyttelse, sæbespåner har givet det.