IVS er et overstået kapitel: Derfor skal du starte din virksomhed under selskabsformen ApS
Share
D. 28. februar 2019 vedtog regeringen lovændringen om at afskaffe iværksætterselskaberne, samtidig med at de valgte at sænke kapitalkravet på opstart af anpartsselskaberne. Læs herunder meget mere om dette, samt hvorfor du skal vælge selskabsformen ApS, når du starter en virksomhed.
Hvad betyder ApS?
Forkortelsen ApS står for ”anpartsselskab”. Et anpartsselskab, er en selskabsform, som man kan vælge, når man starter en virksomhed i Danmark. Der findes flere forskellige slags selskabsformer i Danmark. Der findes disse typer:
- Mindre enkeltmandsvirksomhed (Må ikke omsætte for over 50.000 kr. over en periode på 12 måneder)
- Enkeltmandsvirksomhed (Max. 1 ejer, som hæfter personligt)
- I/S – Interessentselskab (Min. 2 ejere, som hæfter solidarisk)
- ApS – Anpartsselskab (1-? ejere, skal indskyde 40.000 kr. og hæfter kun for indskuddet)
- A/S – Aktieselskab (1-? ejere, skal indskyde 500.000 kr. og hæfter kun for indskuddet)
Indtil 2019, har iværksættere også kunne starte deres virksomhed under selskabsformen IVS (iværksætterselskab), hvor virksomheden fik nogle lignende kriterier som et ApS, men det er nu et overstået kapitel.
IVS er et overstået kapitel
D. 28/02-2019 indgik den danske regering og Dansk Folkeparti en aftale, om af afskaffe selskabsformen IVS. Med denne lovændring, sænkes kapitalkravet for et ApS selskab også fra 50.000 kroner til 40.000 kroner. Der findes i dag ca. 45.000 iværksætterselskaber, som alle har 2 år til at omregistrere sig til anpartsselskaber med en selskabskapital på min. 40.000 kr. (kilde: erhvervsministeriet)
ApS bliver endnu mere attraktivt
Denne lovændring, gør nu selskabsformen ApS endnu mere attraktiv, da du, som skrevet ovenfor, nu kun behøver at indskyde 40.000 kroner som startkapital. Er du stadig i tvivl om hvilken selskabsform du skal vælge? Så får du her beskrevet nogle af de fordele du får, hvis du vælger denne selskabsform.
Fordele ved selskabsformen ApS
En af fordelene ved et anpartsselskab, er at I kan være flere om at eje selskabet, uden at I hæfter personligt eller solidarisk for hinandens gæld. Et ApS er en selvstændig juridisk enhed, hvilket betyder at det har sit eget selvstændige liv. Du eller dine partnere, vil altså aldrig hæfte for mere end de 40.000 kr. som I har indskudt i virksomheden.
En anden fordel ved at starte et anpartsselskab, er at jeres eventuelle samarbejdspartnere og kunder, ofte ser et ApS som en mere seriøs virksomhed end en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentselskab.
Sådan kommer I i gang med ApS
Når I vil oprette et ApS, skal I oprette virksomheden online på Virk.dk. Inden I gør dette, skal I have følgende parat:
I skal kunde bevise at I har min. 40.000 kr. stående i banken eller i værdier i virksomheden, I skal udarbejde et stiftelsesdokument og til sidst skal I udarbejde nogle vedtægter. Hvis I vil have hjælp til udarbejdelsen af stiftelsesdokumentet og vedtægterne, så kan I få hjælp af advokaterne hos Hviidadvokater.
Hvis I mangler penge til indskuddet, så kan I hos Sparxpress, låne helt op til 50.000 kr.
Ved at læse ovenstående, har du forhåbentlig fået dannet dig et overblik over hvad et ApS er, samt hvilke fordele du kan få, ved at benytte denne selskabsform.