3 måder at udvide dine horisonter og blive en bedre kunstner
Share
Din kunst udvikler sig konstant, men af og til kan du godt føle du står lidt i stampe. Så er det på tide at udvide dine horisonter. Det kan du gøre på et utal af måder. Her er 3.
-
Tag et kursus
Det behøver ikke være stort og forkromet. Udvid dine horisonter med et kursus i noget, som du ikke før har haft interesse i. Det gør dig mere åben til nye inspirationskilder, og du lærer måske at sætte pris på noget, du før har været fordomsfuld overfor. Eller også bliver du bekræftet i din fordom, og den energi kan du også omsætte i din kunst.
Det behøver ikke engang være et kunstnerisk kursus. Der er inspiration at hente fra de fleste typer kurser, enten i kraft af det kurset handler om, eller også i kraft af de mennesker du møder.
Måske får du endda en ny hobby? Og du lærer helt sikkert noget nyt, møder nye mennesker og får nye indtryk.
Tag på højskole
Med et højskoleophold bliver du taget ud af dine vante rammer, og sat sammen med nye mennesker. I har måske ikke meget til fælles, men I har jo alle valgt at tage på netop dette højskoleophold. Måske kan I lære af hinanden? Måske får du udvidet dit netværk?
Igen behøver højskoleopholdet ikke være af kunstnerisk karakter, selvom det nok er at foretrække, da du så kan få aflad for din nyfundne inspiration næsten omgående.
Tag udenlands
Det kan være enormt inspirerende, som kunstner, at opleve en anden kultur end den du befinder dig i til dagligt. Derfor kan der være masser af inspiration i at rejse ud i verden og opleve noget nyt og anderledes.
Skal du have den mest autentiske oplevelse, som gemmer sig udenfor turistområderne i ethvert land, så køb en anpart i en feriebolig i Toscana, for eksempel. Her er ofte langt mere inspiration at hente, fordi lokalbefolkningen i langt højere grad er tro mod landets traditioner og kultur. I turistområderne, har kulturen og hverdagen allerede tilpasset sig turismen i området.