Frem for bare at være en valuta er art money jo art. Det er altså kunst – lavet af en kunstners hånd. Rigtig mange udstiller det, rigtig mange samler på det. Noget af det rigtigt fede ved konceptet omkring art money er, at kunstværkerne rent faktisk har værdi, ikke bare fordi vi har bestemt, at de skal have det såsom med pengesedler, men æstetisk værdi.

Et budskab i hver 200-kroneseddel

Ved at have en valuta, hvor hver enkelt repræsentant for en 200-kroneseddel betyder noget, kommer folk til at tænke mere over, hvor mange penge de bruger og på hvad. Ydermere har man som kunstner tit en mening med det, man maler. Tit handler det om at distancere sig fra trangen til penge og det begær mange har for flere og flere penge. I takt med at art money bliver mere og mere udbredt, kommer der også større og større alsidighed i kunsten. Der kommer stadigt større kulturelle, religiøse og politiske forskelle i kunsten. Det er så at sige, nærmest, umuligt ikke at åbne sig op for andre tankemønstre, hvis man handler meget i art money og tager sig tid til at studere de enkelte kunstværker.

Spred kunsten

Som regel vil man være kunstelsker eller i hvert fald entusiast, hvis man gør sig meget i art money. Derfor vil man måske også gerne se kunsten sprede sig. Med art money er det meget nemmere at sprede kunst rundt i verden. Man behøver ikke engang begrænse sin brug af art money som valuta til butikker, der på forhånd har sagt ja til at handle med det. Man kan sagtens spørge sin mekaniker, om han vil modtage en del af betalingen for bilreparationen i kunst og i samme omvæltning forklare ham hele konceptet. Måske vil der så hænge kunst hos din mekaniker næste gang, du kommer forbi. Måske har han taget hele idéen til sig, og måske vil der så være fem gange så meget art money at finde på hans vægge. Under alle omstændigheder kan det ikke skade at spørge!