Få en fast pris på din rodbehandling
Share
Tandlægebesøg er ikke ligefrem morsomme. Det er ikke for ingenting, at rigtig mange mennesker lider af tandlægeskræk. Men selv hvis du frygter tandlægestolen, er det vigtigt, at du opsøger en tandlæge, når det er nødvendigt, uanset om det er frygten for selve behandlingen eller prisen, der skræmmer dig.
Derfor skal du gå til tandlægen
Der findes en del mennesker, som ikke regelmæssigt går til tandlægen, fordi de ikke gider at bruge pengene på det. Men forestillingen om, at du sparer penge, når du ikke går til tandlægen, har ikke nødvendigvis hold i virkeligheden. Du risikerer nemlig at udvikle tandgener, som opdages for sent, og som dermed kan ende med at koste dig mange flere penge, end du havde skullet betale for et årligt tandlægebesøg.
Udover de almindelige eftersyn kan tandlæger naturligvis også hjælpe dig med akutte tandskader. Hvis du har på fornemmelsen, at dine tænder er kommet til skade, skal du starte med at bede nogen om at kigge dig efter i overmund og undermund. Er nogle af tænderne blevet løse eller skæve, skal du så hurtigt som muligt søge tandlægehjælp. Ofte vil tænderne godt kunne reddes, hvis du reagerer i tide og opsøger en tandlæge senest en time efter, at ulykken er sket.
Vælg den rigtige tandlæge
Når dine tænder har brug for behandling, er det vigtigt, at du vælger den rigtige tandlæge. Har du en løs tand, kan det altså være en god idé, at du henvender dig hos en tandlæge, der specialiserer sig i sportsskader. Nogle behandlinger er så almindelige, at de varetages af stort set alle tandlæger. Dét gælder for eksempel rodbehandlinger.
Få en fast pris på din rodbehandling
Én af grundene til at mange mennesker frygter tandlægen er, at tandlægebesøg som nævnt ovenfor ikke ligefrem er billige. Et helt almindeligt eftersyn kan snildt koste over 500 kr., og selv de mest simple behandlinger koster ofte mindst et par tusinde. Dog er der flere ting, du kan gøre for at sikre, at dine tandlægeregninger ikke vælter dit budget. Først og fremmest kan du sørge for at spørge din tandlæge, om du kan få regningen på afbetaling. Det er ikke alle tandlæger, der tilbyder denne løsning, men du kan af og til være heldig at finde en tandlæge, som gerne udarbejder en afbetalingsplan sammen med dig. Mange tandlæger tilbyder dig desuden en fast pris på rodbehandling. På den måde kan du føle dig mere sikker på, hvad du betaler for, samt at det er det værd.