Type to search

Skal du skifte til responsivt design?

Erhverv

Skal du skifte til responsivt design?

Share

Du kender det sikkert. Du sidder med din smartphone og søger efter nogle småting du mangler. Du hopper ind og ud af hjemmesider, og pludselig kommer du ind på en hjemmeside, der ser lidt mærkelig ud. Det er som om, at den ikke tilpasser sig din smartphones størrelse. Så du ender med at droppe hjemmesiden og søge videre i stedet. Det er nemlig ikke nemt at navigere rundt på en hjemmeside, som ikke tilpasser sig den enhed og skær, man benytter. Derfor skal du og din virksomhed overveje at skifte til et responsivt design, så I slipper for, at folk giver op, når de besøger jeres hjemmeside fra en smartphone eller tablet.

Hvad er responsivt design?

Responsivt design er en måde at designe sin hjemmeside på, så den kan bruges både på smartphones, tablets og computere. Tanken bag er, at hjemmesiden skal tilpasse sig skærmens størrelse sådan, at tekst, billeder, tabeller, menuer, grafik og alt det andet, skalleres op eller ned, afhængig af, hvilken enhed, der bliver brugt til at besøge hjemmesiden. Du er ikke i tvivl, hvis du bruger din mobil og ender på en hjemmeside, som ikke har responsivt design. Så skal du nemlig bruge zoom og scroll en del, hvilket gør det svært at få et overblik over hjemmesiden, og i sidste ende måske medfører, at du vælger den hjemmeside fra, fordi det for besværligt at bevæge sig rundt på.

Gevinster ved responsivt design

I en tid, hvor mobile enheder, i alle mulige størrelser, er rigtig udbredte, kan det være en god idé at tilpasse sin hjemmeside, så den passer til alle enheder. Det er i hvert fald mere relevant end nogensinde før. Der er nemlig en række gevinster ved at skifte til responsivt design:

  • Din hjemmeside opnår større brugervenlighed. Det gør den blandt andet fordi, teksten på hjemmesiden bliver mere læsbar, og det bliver nemmere for forbrugeren at navigere rundt på den – uanset hvilken enhed man benytter.
  • Forbrugeren skal ikke have så stor tålmodig, for responsivt design medfører også ’page speed’. Det betyder, at hjemmesiden indlæses hurtigt, også selvom du sidder på din smartphone eller tablet.
  • De to tidligere punkter hjælper begge til, at forbrugeren bliver længere tid på hjemmesiden. Det er positivt, fordi søgemaskinerne noterer, hvor længe besøgende bruger på hver hjemmeside, og dette har indflydelse på, hvor hvilken placering hjemmesiden får, når forbrugerne søger. Søgemaskinerne favoriserer de hjemmesider, hvor forbrugerne er i længst tid, fordi det formentlig er de hjemmesider, som de er mest tilfredse med. Det gør søgemaskinerne, fordi deres eget mål er, at brugerne af søgemaskinen nemt og tilgængelig kan finde det de søger.

I fremtiden vil disse gevinster kun blive større. Eksempelvis har Google givet udtryk for, at de  i højere grad vil bruge hjemmesidernes mobilversioner, når de skal analysere hjemmesidens indhold. Så er det jo smart, hvis man har valgt at skifte sin hjemmeside til et responsivt design således, at mobilversionen er lige så hurtig, overskuelig og brugervenlig, som hjemmesiden er, når man besøger den via sin computer eller tablet.